Alsidig servicemedarbejder til ejendoms- og ventilationsservice søges
KRS Service ApS, søger en alsidig servicemedarbejder til ejendoms- og ventilationsservice til 37 timer pr. uge.
Vi er en virksomhed i fremgang og med mere end 35 år i branchen, er vi en veletableret og anerkendt virksomhed. Vi er medlem af Kooperationen og har orden i forholdene såvel over for vores kunder som vores medarbejdere i virksomheden.
Vi sætter ordentlighed, kvalitet og arbejdsmiljø i højsædet, og det er værdier, vi ikke går på kompromis med.
Omfang og opgaver:
Vi søger en alsidig og fleksibel medarbejder, der kan indgå i både vores ejendomsserviceafdeling og ventilationsrensningsteam – med opgaver der varierer efter behov og sæson.
Eksempler på ventilation serviceopgaver:
- Rens
- Servicering
- Montering
- Opbygning
- Teknisk support
- Vedligeholdelse
Eksempler på Ejendomsservice opgaver:
- Rengøring
- Græsslåning og hækklipning
- Snerydning
- Renhold
- Affaldshåndtering
- Beboerkontakt
Mødested vil variere, men geografisk arbejder vi i København & omegn.
Minimumskrav til stillingen:
- Du har kørekort kategori B.
- Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig, fleksibel og ansvarsfuld
- Du kan arbejde selvstændigt og trives med vekslende arbejdsopgaver
- Du skal kunne tale, læse og forstå dansk
- Du skal ved ansættelsen fremvise straffe- & børneattest
- Du har gyldig arbejds- & opholdstilladelse
- Du er fleksibel og med udpræget ordenssans
Du skal være mødestabil og kunne arbejde såvel selvstændigt som i teams. Du skal sætte en ære i at levere service og kvalitet til vores kunder hver dag.
Vi tilbyder:
En spændende og varieret hverdag i et uhøjtideligt miljø. Vi tilbyder ordnede forhold og gode muligheder for at dygtiggøre sig i form af uddannelser og kurser. Lønforhold og ansættelse er i henhold til gældende serviceoverenskomst.
Jobansøgning:
Er du nysgerrig på jobbet men gerne vil vide mere, kan du kontakte, Driftschef Jan Lindum Hansen på telefon: 2321 6494 eller mail: jlh@krs.dk
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi afholder løbende jobsamtaler